Racestandarden skulle gerne være den som de fleste opdrættere stiler efter at opnå i sine kuld...

 

FCI-Standard:

Anvendelse: Selskabshund

 

Klassifikation: FCI Gr. 9, Sektion 5 (Tibetanske Racer)

 

Helhedsindtryk: Lille, aktiv og vågen. Dens skikkelse er smukt harmonisk, med en kropslængde, som er en smule større end skulderhøjden.

 

Temperament: Munter og selvbevidst, særdeles intelligent. Tilbageholdende overfor fremmede. Vågen og hengiven, men selvstændig.

 

Hoved: Lille i forhold til kroppen, stolt båret. Hos hanner er det maskulint, men aldrig groft.

Skalle: Let hvælvet, af moderat bredde og længde.

Stop: Let, men tydeligt.

Næse: Sort næse foretrækkes.

Næseparti: Middellangt, brat afskåret og fyldigt, uden rynker. Hagen er ret dyb og bred.

Kæber, bid: Let underbid. Tænderne er regelmæssigt placeret, og underkæben har god bredde mellem hjørnetænderne. Fuldt tandsæt er ønskeligt. Hverken tænder eller tunge må kunne ses, når munden er lukket.

 

Øjne: Mørkebrune, ovale, klare og udtryksfulde. De er middelstore og ansat langt fra hinanden, men fremadrettede. Øjenrandene er sorte.

 

Ører: Middelstore og hængende, ret højt ansatte og hos den voksne hund vel forsynet med frynser. De ønskes holdt let fri af hovedet, men må ikke "flagre". Store og tunge, lavt ansatte ører er utypiske.

 

Hals: Moderat kort, stærk og vel ansat. Halsen prydes af en manke eller et "sjal" af længere hår, mere udpræget hos hanner end hos tæver.

 

Krop: En smule længer fra manke til halerod end skulderhøjden.

Ryg: Vandret.

Bryst: Godt hvælvede ribben

 

Hale: Højt ansat, forsynet med en meget fyldig "fjerbusk" og båret i en munter krølle ind over ryggen, når hunden er i bevægelse. (Det anses ikke som en fejl, hvis halen er nedhængende, når hunden står stille)

 

Lemmer:

Forpart: Moderat benstamme. Forbenene er en smule krogede, men med fast tilslutning ved skuldrene.

Skuldre: Godt tilbagelagte.

Bagpart: Velbygget og stærk.

Knæled: Moderat vinklet.

Haser: Lavt ansatte og lige, set bagfra.

Poter: Harepoter. Små og fintbyggede, mellem tæerne frynser, der ofte når frem foran poterne. Runde kattepoter er uønskede.

 

Bevægelse: Kvik, lige, fri og selvsikker.

 

Pels:

Hårlag: Yderpelsen har en silkeagtig struktur, er glat og kort i ansigtet og på undersiden af benene, moderat lang på kroppen, men temmelig fladt tilliggende. Underulden er fin og tæt. Ørerne og bagsiden af forbenene har smukke frynser, mens hale og bukser har mere fyldig og længere pels. Pelsfylden skal ikke overdrives. Tæver har normalt ikke så rigelig pels og manke som hanner.

Farve: Alle farver og farvekombinationer er tilladt.

 

Størrelse:

Højde: 25,4 cm

Idealvægt: 4,1-6,8 kg

 

Fejl: enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

 

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

Tilbage

Zeus

 

Popo

 

Tantra

 

Juno

 

Kennel Holm-Hansen • Tibetansk Spaniel • v. Julie Holm & Morten R. Hansen